Dialix Lespedeza Plus

Den aktive ingrediens lespedeza capitata (kløverbusk) bidrager til en øget produktion af urin, diurese og reduktion af azotæmi, som er nitrogenholdige rester i blodet fx kreatinin og urea. De naturlige flavonoider fra lespedeza capitata medvirker til en forbedret blodgennemstrømning i nyrerne og stimulation af nyrevævet.

En væsentlig andel af hunde med nyreproblemer kan udfordres af hyperfosfatæmi, dvs en tilstand med et forøget fosforindhold i blodet. Det øgede fosforindhold opstår, når nyrernes evne til at filtrere og udskille affaldsstoffer og overskydende stoffer reduceres.
Hyperfosfatæmi kan føre til en forværring af nyreskader, så kontrol af fosforindholdet i blodet samt tilførsel af fosfatbindere er en væsentlig del af håndteringen af denne udfordring.
DIALIX® Lespedeza Plus 15 indeholder fosfatbinderen Calciumcarbonat. Calciumcarbonat binder fosforen fra tarmindholdet, så det udskilles med afføringen i stedet for, at det optages i blodet. 

Mange nyresygdomme udvikler sig gradvist over tid, og symptomerne viser sig ofte ikke, før en betydelig del af nyrefunktionen er tabt. Dette gør det ofte svært at opdage nyreproblemer i de tidlige stadier.
Hvis nyreproblemer ikke behandles, kan det udvikle sig til nyresvigt, hvor nyrerne ikke længere er i stand til at opretholde kroppens normale funktioner. Nyresvigt er en livstruende tilstand, der kræver intensiv behandling.
Symptomer på nyreproblemer kan være uspecifikke, men omfatter oftest træthed, nedsat appetit, vægttab og opkastning. Disse tegn kan let overses eller forveksles med andre lidelser. Det er derfor afgørende at være opmærksom på tidlige tegn på nyreproblemer, få hunden regelmæssigt undersøgt af en dyrlæge, og følge dennes anbefalinger for kost, motion og sundhedspleje for at forebygge og håndtere nyreproblemer hos hunde.

DIALIX® Lespedeza Plus 15 kan gives alene eller sammen med en nyrediæt.

Dosering
1 godbid pr. 15 kg dyr hver 12 time, som gives sammen med foderet.

Godbidden kan deles, så den passer til dyrets vægt.
OBS! Det anbefales at monitorere fosforniveauet jævnligt.
Opbevar posen tæt tillukket på et tørt og køligt sted, beskyttet mod sollys. 
Opbevares utilgængeligt for børn og dyr.
Pris fra
345,00
Lager:

DIALIX® Lespedeza Plus 15 er et tilskudsfoder formuleret i velsmagende godbidder til hund.
Godbidderne understøtter bevarelsen af normal nyrefunktion på både kort og lang sigt samt opretholdelse af et passende fosforindhold i blodet. 

 
 
 
spacer