Ocry-Gel Eye Support

Ocry-gel er en carbomer-baseret øjengel, som er ideel til at smørre og fugtiggøre cornea. 
Indholdsstofgfet Carbopol 980 NF er en vandopløslig polymer, der kan binde over 500 gange sin egen vægt i vand, hvilket gør den til en massiv fugtgiver.
Derudover indeholder Ocry-gel cetrimid, der er et antiseptisk middel, som kan bruges på slimhinder. 

Ocry-gel har klæbende og viskøse egenskaber og fordeler sig som et beskyttende lag på cornea.
Da øjengelen har samme pH og osmolaritet som tårefilm, svier den ikke ved påførring.
Ocry-gel efterlader ingen striber efter indtørring på cornea, så dyrets udsyn påvirkes ikke.

Ocry-gel er velegnet til patienter med tørre øjne , uanset om udtørringen skyldes manglede eller nedsat tåreproduktion og/eller øget tårefordampning. 
Der kan være flere årsager til tørre øjne, og problemer kan stamme fra anatomiske udfordringer eller lidelser i tårekirtel eller tårevejene. 

Tørre øjne er mere udsatte for sår og skader end øjne, som er beskyttet af den normale, fugtende tårevæske. 
Tørre øjne er også til stor gene for dyret og resulterer i symptomer som svie, kløe og fornemmelsen for at have noget i øjet. Det betyder, at dyret oftest vil forsøge at klø sig i øjet - og nogle hunde vil endda forsøge at gnide øjet mod underlaget. 
En del hunde- og katteracer har tendens til udstående øjne og er derfor disponerede for udtørring, idet de lettere påvirkes af vind, støv og pollen. 

Anvendelse

Dosering:
1-2 dråber 2 gange dagligt eller efter behov. 

Anbefaling til KCS patienter:
- Påfør Ocry-gel før sengetid, som natbehandling 

98,00
Lager: På lager På lager

Ocry-gel er en fugtende og beskyttende øjengel til hund, kat, hest og eksotiske kæledyr.